Trallebænk

Annonce

Denne artikel er en annonce for de annoncører, der linkes til i artiklen. Alle links i artiklen er reklame-links.

Hvad enten du staver ordet som ”trællebænk”, ”trellebænk” eller ”trallebænk”, er det formentlig en specifik type bænk, du tænker på. Navnet ”trallebænk” kommer nemlig af noget bestemt træ, som bruges til f.eks. trædeplader på stilladser. Disse trædeplader/-lægter kaldes ”traller”, og da trallebænke er lavet er traller, kommer navnet heraf.

Med det store fokus på bæredygtighed og genbrug, er det blevet populært at lave sine egne møbler af genbrugstræ eller alternativt at købe møbler, der er lavet af genbrugsmaterialer. Trallebænken er bestemt ingen undtagelse.

En trallebænk er et simpelt møbel med riller i. Bænken er nemlig sammensat af stykker af traller, hvor små træklodser forbinder de forskellige trælægter. Det hele holdes sammen af jernstænger, som går igennem både trælægter og træklodser. På grund af trallens udformning, kan man derfor ikke gøre en tralle smallere, men man kan sagtens gøre den kortere og sætte trallestykkerne sammen til forskellige genbrugsmøbler.

En trallebænk er derfor et oplagt møbel, som er ret beskedent i pris, hvis man køber det færdigt, og det er også rimelig nemt og billigt at lave selv. Det kræver dog, at man har mulighed for at købe rå traller, og at man har de rigtige maskiner eller i hvert fald det rigtige værktøj.

Trallebænke er som sagt simple møbler, men det gør dem bestemt ikke mindre flotte. Du kan med fordel købe eller lave en trallebænk og placere den indendørs, men det er også meget anvendeligt at placere din nye trallebænk i haven.

Trallebænke kommer i forskellige prisklasser og behandlingsgrader. Nogle er rå og ubehandlede, mens andre har fået en omgang lak eller anden overfladebehandling. Hvis du placerer din nye trallebænk udendørs, kan det være en god idé at lakere eller male den, da den dermed bedre kan modstå det danske vejr.

Trallebænkens alsidighed

Basalt set er alle trallebænke ens i deres udtryk, da de netop er lavet af det samme ”grundmateriale”, nemlig traller. Der er dog forskel på, om de er blevet høvlet, slebet, lakeret eller malet. Uanset trallebænkens overflade og finish, er der en smule forskel på, hvordan de er udformet.

Selvom trallernes udformning lægger op til en simpel bænk med en lang tralle øverst og to kortere traller – en lodret tralle i hver ende som ben – er nogle trallebænke lidt mere avancerede. Du kan f.eks. købe eller bygge en trallebænk, som har en hylde nederst, hvor du kan lægge puder eller andre pynteting.

En trallebænk med en hylde er også oplagt til at placere i entreen, hvor den nederste hylde bruges til opbevaring af sko, og selve bænkens overflade kan dermed bruges som bænk, hvor man kan sidde og tage sko på og af.

Udover at have en hylde nederst på trallebænken, kan der i stedet være en afstiver, som sikrer trallebænken større stabilitet og holdbarhed.

Hvis du placerer din nye trallebænk indendørs, kan du også bare bruge hulrummet under bænkens sæde som opbevaringsplads. Her kan du f.eks. stille sko, eller du kan opbevare kasser med eksempelvis katte- og hundefoder. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.

I haven vil trallebænken pynte i hyggekrogen, hvad enten den er rå i sit udtryk eller er blevet behandlet og måske malet. Da træ kan være hårdt at sidde på i længere tid ad gangen, kan du med fordel lægge puder eller tæpper på trallebænken. Hvis du gerne vil have et sammenhængende udtryk, kan du også supplere hyggekrogen med et lille trallebord eller tralleskammel. Der er dermed rig mulighed for at gøre noget godt for både miljøet og pengepungen ved at supplere møblementet med trallemøbler.

Hvad kan man bruge en trallebænk til?

Udover at bruge en trallebænk indendørs eller udendørs som for eksempel bænk eller opbevaringsplads, kan man også bruge den til at stille sine udendørsplanter på i sommerhalvåret. En trallebænk med nogle krukker og potter med flotte blomster vil pynte på terrassen. En trallebænk er oplagt at sidde på, men man kan også sagtens bruge den som fralægningsplads eller som en del af blomsterarrangementet udenfor.

Hvad enten du placerer trallebænken indendørs eller udendørs, er der rig mulighed for at have glæde af den i lang tid. Til at starte med kan du bruge den indendørs i eksempelvis entreen eller på børneværelset, eller måske i badeværelset. Trallebænkens naturlige udseende af træ leder tankerne hen på saunaer og svømmehaller, og trallebænken er da netop også godt egnet til vådrum og udendørsarealer, da grantræet, som trallerne typisk er lavet af, ikke optager ret megen fugt, når først de har været igennem tørringsprocessen i forbindelse med produktion af trallen.

Hvorfor er en trallebænk god at have?

En trallebænk er ikke blot et flot og simpelt møbel, det er også en garant for bæredygtighed, da man i stedet for at skrotte trallerne, genbruger dem til møbler. Det er dermed ikke kun godt for pengepungen men også miljøet.

En trallebænk er lavet af traller, som man ellers ville skrotte eller ikke ville tænke nævneværdigt over, men ved at genbruge traller til møbler som f.eks. en bænk, kan træet få nyt liv. Du kan starte med at placere trallebænken indendørs, og efterhånden som bænken bliver slidt og måske ikke er så pæn længere, kan du med fordel slibe den ned og give den en omgang maling, inden trallebænken til sidst ender i haven, hvor det danske vejr vil sætte den på prøve.

Byg din egen trallebænk

Hvis du har hænderne godt skruet på, kan du med fordel bygge din egen trallebænk. Der kan være lidt penge at spare, hvis du har tiden og evnerne til at bygge din egen.

Da det meste af møblet allerede er ”samlet” på forhånd, er det ”blot” et spørgsmål om at save eller skære trallerne i kortere stykker og sætte dem sammen. Det gør du enten med skruer eller dyvler.

Du kan med fordel skære bænken sådan, at samlingerne på selve bænkens siddeflade er i enderne og på midten, sådan at du ikke har et stykke, som ikke er forstærket af trallens samling.

En simpel trallebænk består blot af et langt stykke tralle, som er sat sammen med to kortere, der fungerer som ben.

Se flere smarte produkter til haven på vores have-kategori.