Vinkelsliber

Annonce

Denne artikel er en annonce for de annoncører, der linkes til i artiklen. Alle links i artiklen er reklame-links.

Når man har hænderne godt skruet på som enten privatperson eller håndværker, så er det rart med godt værktøj, så ens arbejde derhjemme og på jobbet bliver nemmere. Vinkelslibere varierer i design, pris, brands, ergonomi og tilbehør, men det der er fælles for dem alle er, at det er et rimelig simpelt værktøj, som kan bruges til mange forskellige ting.

Hvis du bor i lejlighed, specielt hvis du bor til leje, har du nok ikke så meget at bruge en vinkelsliber til, men hvis du har hus og eventuelt arbejder meget med f.eks. metal, er det især oplagt at have et bredt udvalg af maskiner og værktøjer ved hånden. Hvis man bruger en vinkelsliber ofte og mangler en ny, er det oplagt at investere i en, da det kan blive dyrere i længden, hvis man blot lejer en.

Hvis man derimod blot skal bruge en vinkelsliber en enkelt gang eller to, kan det være oplagt at låne eller leje en i stedet. Uafhængigt af hvad dit behov for en vinkelsliber er, er det rart at vide hvad den kan, og hvorfor den er god at have. Der findes forskellige typer af vinkelslibere, ligesom de fås i forskellige prisklasser og med forskelligt tilbehør.

Hvad kan en vinkelsliber?

Hvis du arbejder meget med både metal, træ, sten og beton, er det omstændeligt at skulle bruge andre maskiner eller værktøjer for at bearbejde materialet. Da en vinkelsliber er håndholdt, er den nem at have med at gøre, og du kan for eksempel skære, slibe og polere. Det kræver blot, at du monterer det rigtige tilbehør på vinkelsliberen.

Nedenfor kan du se en liste over de ting, en vinkelsliber blandt andet kan bruges til:

  • Skære metalrør over
  • Fjerne rust og skidt af metal
  • Polere metal, sten, beton og andre hårdføre materialer
  • Fræse fuger ud fra f.eks. husmure
  • Skære hårde fliser og klinker
  • Skære i rustfrit stål
  • Skære i ”bløde” sten, hvilket f.eks. kan være marmor og husmursten
  • Glatte og polere hovederne på søm og skruer
  • Og sidst men ikke mindst slibe forskellige materialer

Hvorfor er en vinkelsliber god at have?

Lige så snart man er husejer, er der masser af ting at se til for at vedligeholde hus og andre bygninger. Man kan vælge at bruge andre værktøjer til for eksempel at slibe eller skære med, men hvis det foregår per håndkraft, skal der ikke være ret meget arbejde i det, før det er godt givet ud at have en vinkelsliber. Alternativt kan man låne en eller betale sig fra, at en håndværker kommer og skærer, sliber eller polerer det der skal ordnes.

Hvis man for eksempel vil skære jernrør over, kan man enten vælge at bruge en almindelig sav med speciel, hårdfør klinge, eller man kan vælge at bruge en vinkelsliber. Og når det gælder for eksempel slibning og polering, kan man også sagtens bruge almindeligt sandpapir eller andre materialer og redskaber til at klare arbejdet med, men hvis opgaven har et nogenlunde omfang, risikerer man at ende med at være øm i hænder og arme.

Kort sagt handler det om, hvor stor opgaven er, og om du vil bruge tid og energi på at gøre det per håndkraft, eller om du vil have et alsidigt værktøj som hjælp.

Hvilke typer af vinkelsliber findes der?

En vinkelsliber kan bruges til mange forskellige ting, men inden du anskaffer dig en, bør du overveje hvad dit behov er. Jo større og kraftigere de er, jo dyrere er de ofte. Jo større ting/materialer, du skal arbejde med, jo større en vinkelsliber skal du have. Det er dog ikke kun selve maskinens størrelse, der er vigtig. Det kommer også meget an på den størrelse skive, der kan sættes på vinkelsliberen.

Nedenfor er de tre typer af vinkelsliber der findes:

  • Almindelig
  • Stor
  • Trykluftsvinkelsliber

Hvis du skal lave noget, der ikke kræver så stor kraft, er en almindelig vinkelsliber sikkert fin, men hvis du skal lave opgaver, der kræver en del mere kraft, skal du nok op i en stor type.

Fælles for den almindelige og den store type er, at begge kører på strøm, hvorimod vinkelsliber til trykluft netop får sin kraft fra trykluft. At bruge trykluft kræver, at du har en kompressor eller kan låne eller leje en.

En almindelig vinkelsliber er begrænset af sin egen størrelse, hvorimod en stor vinkelsliber er mere alsidig i og med, at der både kan sættes små og store skiver på den. Den store type kan tage skiver på 23 cm, hvorimod de almindelige vinkelslibere kan tage skiver på 12,5 til 15 centimeter.

En sidste ting der også er relevant i forhold til de almindelige og de store strømbaserede vinkelslibere er, at de både kan fås med ledning og som batteridrevet.

Vigtige ting at overveje inden du køber eller låner en vinkelsliber

Der er sikkert masser af projekter at gå i gang med, og hvis det kribler i fingrene efter at komme til at arbejde med din nye vinkelsliber, er det fuldt ud forståeligt. Det er nemlig en alsidig maskine, som du kan have glæde af i mange år fremover.

Der er dog nogle ting, som du bør tænke over, inden du køber den første og bedste, du finder, og det er værd at gøre den bedste investering på kort sigt, så du har mest glæde af din nye maskine på lang sigt.

Disse ting omfatter bl.a.:

  • Hvad vejer vinkelsliberen? Du skal kunne holde ud at bruge den i længere tid.
  • Hvor mange omdrejninger i minutter har vinkelsliberen, og kan man indstille hastigheden?
  • Hvad er det for en opgave, og hvor stor eller lille en vinkelsliber kræves der?
  • Er der strømstik, der hvor du skal arbejde? Ellers kan det være en fordel med en batteridrevet model.
  • Sidder start-knappen et sted, så den er nem at trykke på, mens du bruger vinkelsliberen?
  • Hvilket tilbehør følger der med til vinkelsliberen, og kan man købe de ting, du regner med at få brug for, senere?
  • Hvilke skiver er de bedst egnede til det stykke arbejde, du skal have klaret? Sørg for at montere de rigtige på vinkelsliberen.

Her finder du et stort udvalg af værktøj.