Minidrivhus

“Denne artikel er en annonce for de annoncører, der linkes til i artiklen. Alle links i artiklen er reklame-links.”

Der er ikke noget som en frisk blandet salat lavet af hjemmedyrkede grøntsager. Forestil dig, at i stedet for at gå i supermarkedet efter de grønne sager, så går du blot ud i dit minidrivhus og plukker løs af lækkert grønt.

Et minidrivhus er desuden et godt drivhus til dig, der vil begynder at dyrke egne grøntsager, men ikke har så meget erfaring endnu med det. Får du pludselig meget plads, kan du altid anskaffe dig et større drivhus senere, hvis du bliver bidt af at dyrke grøntsager.

Hvis du bor i en lille lejlighed med en beskeden altan inde i storbyen, og drømmer om at dyrke dine egne tomater og agurker i et drivhus, så er det heldigvis ikke helt umuligt.

Dyrk grøntsager på få kvadratmeter med et minidrivhus

Et drivhus behøver ikke at være et stort hus, der fylder halvdelen af haven. Du kan nemlig få såkaldte minidrivhuse, som du kan have plads til på altanen eller i den lille have.

Et minidrivhus er rigtig praktisk, da det ikke fylder særlig meget. Køber du et til din altan, skal du ikke være bange for, at det fylder altanen helt ud, så du ikke kan være der. Minidrivhuse fås nemlig i mange forskellige størrelser og former. F.eks. kan du både få minidrivhuse i plastik og i glas. Så du kan nemt vælge det, der passer til din have eller altan.

Udover at du får grøntsager, når du har et minidrivhus, så er det også flot og pynter på din altan eller have. Mangler du mere til din have, eller har du brug for inspiration? Så kan du læse mere her på siden.

Hvad kan jeg dyrke i mit minidrivhus?

Du kan dyrke rigtig mange frugter og grøntsager i dit minidrivhus. Det siger sig selv, at du naturligvis ikke kan have ligeså mange grøntsager i et minidrivhus, som i et stort drivhus. Du kan eventuelt vælge dine yndlingsgrøntsager og dyrke dem i dit minidrivhus.

I dit minidrivhus kan du f.eks. dyrke tomater. Tomater er nemme at dyrke og er derfor ideelle for dig, der er nybegynder indenfor feltet. Derudover er der agurker, peberfrugter og squash, som også er meget populære at dyrke i drivhus. Vindruer, chili og forskellige krydderurter er også oplagte at dyrke i minidrivhuset.

Husk blot at du skal pleje dine grøntsager i drivhuset og selve drivhuset. Det er f.eks. en god idé at lufte ud jævnligt.