Køjeseng

Denne artikel er en annonce for de annoncører, der linkes til i artiklen. Alle links i artiklen er reklame-links.

Du husker måske den klassiske etageseng fra børneværelset eller sommerhuset. Her har den længe været et sikkert hit, der både spreder hygge og sparer plads.

De fleste, der har prøvet at sove i køjeseng som barn, husker den trygge og huleagtige stemning, man kunne mærke, når man lå og kiggede op i lamellerne på køjen foroven. Eller, hvor sejt det var, når man blev stor nok til at kravle op i den øverste køje.

Foretrækker du at ligge øverst eller nederst? Selv som voksen er der noget særligt ved sovearrangementet i sommerhuset eller feriehytten. Nostalgi, måske? Ansporet af den specielle duft, som sommerhuset har. Men også den gode afveksling fra hverdagen derhjemme.

Den moderne køjeseng i dag er meget mere end det. Selvom du hverken har sommerhus eller børn, der sover på samme værelse, kan det sagtens være, at en ny model er noget for dig

Læs videre om indretning til soveværelset og resten af boligen her på siden. Produktoversigt.dk hjælper med gode ideer til indkøb og brugsmuligheder, så du kan finde det, du mangler til huset, haven, værkstedet eller fritidsaktiviteterne.

Passer den til mit gæsteværelse?

Foruden børneværelserne er der også en del gæsteværelser, eller såkaldte ekstra soveværelser, der stadig drager nytte af en etageseng. Den synes dog at være gået lidt af mode. Mange har erstattet den med en enkelt seng og en form for udtræksmadras.

Det behøver der ikke være nogen grund til, for nutidens udgaver er meget stilfuldt designede. Du behøves ikke længere nøjes med det brunlige træ med de synlige knaster og unbrako-skruerne.

Sengene findes både lyse og mørke, og i næsten alle tænkelige materialer, som passer til det moderne danske hjem. Der vil ganske sikkert også være en, der passer ind hjemme hos dig.

I øvrigt behøver det ene ikke udelukke det andet: Har du overvejet en køjeseng med plads til udtræksmadras eller opbevaring for neden? Plads til tre overnattende gæster, det er ikke dårligt.

Kan jeg bruge en køjeseng i lejligheden?

Når sengene kan arrangeres i højden, åbner det for nye muligheder i mindre boliger. Selv i en helt enkel lejlighed kan du tilbyde gæsterne den samme sovekomfort, som hvis du havde et helt gæsteværelse.

Løsningen er en etageseng – kombineret med eksempelvis en sovesofa i stuen. Til daglig sover du selv i øverste eller nederste køje, helt som du foretrækker. Kommer der venner eller familie og overnatter, kan du tilbyde dem en rigtig seng til natten i stedet for madrassen på gulvet. Hvis du selv har en god sovesofa eller daybed, kan du nemt have to eller tre gæster på længere besøg.

Hvordan får jeg mest ud af sengen på børnenes værelse?

De traditionelle køjesenge vandt indpas i de danske hjem i en tid, hvor boligerne og rummene var mindre. Til gengæld var børneflokkene større. I dag er der sjældent tale om streng nødvendighed for at spare plads. Men etagesenge er stadig populære på børneværelserne, fordi de rummer så mange muligheder.

Ligesom de voksnes – kan børnenes senge kombineres med opbevaring, skriveborde med siddearrangement, ekstra udtræksseng og meget mere. Fantasien sætter grænser – men med god indretning kan du prøve at flytte dem.

Hvis du tænker på børneværelset som en lille kombination af alle de rum, voksne råder over, kan der måske være inspiration til den rolle, sengearrangementet skal have. Det er et soveværelse, men på sin vis kan det også være børnenes stue, arbejdsværelse og gæsteværelse.

Der er ikke uendeligt med kvadratmeter til rådighed – og det stiller store krav til fleksibiliteten. Derfor er køjesengen helt oplagt, også på et enkeltbarnsværelse.

Sikkerheden er i højsædet på etagesengene til børneværelset. Alle modeller kommer med en eller flere sengeheste, der sikrer, at ingen triller ud, selv under urolig søvn.

Etagesengene til børneværelset fås også i forskellig højde – helt ned under 140 cm til øverste kant – så selv ganske små børn kan opleve glæden ved en seng med køjer.

Inspiration og god fornuft i alle kategorier

Hvis du bliver på siden, er der meget mere at finde til soveværelset. Du kan for eksempel læse om daybeds og sovesofaer og smarte senge med muligheder for opbevaring. Produktoversigt.dk er en side, som alle bevidste og nysgerrige shoppere og gør-det-selv-folk kan have glæde af.