Cykelholdere til anhængertræk

Annonce

Denne artikel er en annonce for de annoncører, der linkes til i artiklen. Alle links i artiklen er reklame-links.

Hvis du er vild med at cykle, og gerne vil have mulighed for at cykle andre steder, for eksempel når du og familien eller vennerne tager på ferie, er det oplagt at anskaffe sig en cykelholder til anhængertræk. Det kan også være en fordel med en cykelholder, hvis man bare gerne vil cykle en dejlig tur i et andet område, end det man kender som sin egen bukselomme.

Hvad enten du gerne vil køre i bil til et andet sted i Danmark, eller du gerne vil tage på ferie, er det rart at vide en masse om cykelholdere. Man kan anskaffe sig en cykelholder og tage den i brug med det samme, men inden man bare kaster sig ud i det, er der nogle ting, der er rare at overveje. Sidst men ikke mindst er der nogle regler, der gør sig gældende for cykelholdere og andre ting, man spænder fast bag på bilen.

I teksten nedenfor kan du læse mere om generelle fordele og ulemper ved cykelholdere, hvilke slags cykelholdere til anhængertræk der findes og sidst men ikke mindst er der nogle gode råd og andre ting, der er værd at huske i forbindelse med cykelholdere til anhængertræk.

Generelle fordele og ulemper ved en cykelholder til anhængertræk

Det er dejligt at kunne tage cyklen med på tur, så man ikke er nødt til enten at cykle meget langt for at få en cykeltur i nye omgivelser, eller man f.eks. er nødt til at leje en cykel, når man er på ferie.

Ligesom med så mange andre ting, er der også både fordele og ulemper ved cykelholdere. Fordelene opvejer oftest ulemperne.

Fordele omfatter bl.a. at:

  • Du og familien og vennerne får større frihed til cykle.
  • Motionsudstyret er lige ved hånden, så man f.eks. ikke behøver tage i træningscenter.
  • Du sparer plads inde i bilen ved at have noget af ”bagagen” bag på bilen.

Ulemper omfatter bl.a. at:

  • Holderen er en investering, og den koster selvfølgelig lidt penge.
  • Alt afhængig af model, kan cykelholderen være i vejen.
  • Hvis du spænder noget bag på bilen på anhængertrækket, vil du f.eks. ikke også kunne spænde en campingvogn efter – her må du vælge. I dette tilfælde kan det være ønskeligt at købe en anden type cykelholder, som kan monteres bag på en campingvogn.

Hvilke slags cykelholdere til anhængertræk findes der?

Noget af det første, man bør overveje, er hvilken slags cykelholder, man skal anskaffe sig. Der findes nemlig forskellige slags.

Man kan generelt opdele cykelholdere til anhængertræk i to typer:

  • Den sakseformede cykelholder
  • Den platformsbaserede cykelholder

Der er fordele og ulemper ved begge typer af cykelholder til anhængertræk. De generelle fordele og ulemper gennemgås i nedenstående afsnit, men i dette afsnit gennemgås de specifikke fordele for de to typer cykelholder.

Fordelene ved den sakseformede cykelholder er bl.a., at den tit er billigere end platformscykelholderen, at holderen nemt kan sættes på og tages af anhængertrækket, og at holderen, på grund af sin begrænsede størrelse, let kan opbevares i bagagerummet, når den ikke er i brug. Ved at køre rundt med cykelholderen i bagagerummet, har du den altid klar ved hånden, i tilfælde af at du får brug for den.

Ulemperne ved den sakseformede cykelholder er bl.a., at den ikke kan bære lige så høj vægt, som den platformsbaserede holder kan. På grund af vægtbegrænsningen, kan denne type holder ofte kun bære en cykel ad gangen. En anden ulempe ved den sakseformede holder er, at det ofte kræver en ekstra nummerplade, da en holder af denne type formentlig vil dække for din bagnummerplade. Sidst men ikke mindst er en holder af denne type sandsynligvis mere i vejen end den platformsbaserede holder er.

Hvad angår platformscykelholderen, er der også fordele og ulemper. Fordelene omfatter bl.a., at den oftest kan bære mere vægt, den er mere robust, og lygtebommen er ofte indbygget. Derudover passer cykler tit bedre på denne type holder, da de blot skal stå (og være spændt fast) i stedet for at skulle passe på en specifik holder. En sidste fordel ved denne type holder kan være, at den nemmere kan komme af vejen, hvis man skal have noget i bagagerummet. Dette kræver dog, at den har en vippefunktion.

En af ulemperne ved den platformsbaserede cykelholder er bl.a., at den ofte er dyrere end den sakseformede. Det tager længere tid at på- og afmontere platformsholderen, og den er typisk også tungere, hvilket kan gøre den besværlig at håndtere. Af samme grund er det heller ikke så oplagt at køre rundt med denne form for holder i bagagerummet. En sidste vigtig ting, der er værd at nævne, er, at man nemmere kan komme til at få overlæs på bilen ved at anvende denne type cykelholder. Sørg derfor for at vide, hvad alle cyklerne inklusiv holderen vejer, og sikr dig at bilen og anhængertrækket må bære vægten.

Gode råd angående cykelholdere til anhængertræk

Hvis du, efter at have læst ovenstående, tænker, at den optimale løsning for dig vil være en cykelholder beregnet til anhængertræk, er der nogle yderligere gode råd og andre vigtige ting, der er med at tage med i overvejelserne.

Disse gode råd/huskeregler omfatter bl.a. følgende:

  • Det er ulovligt at køre uden synlig nummerplade, så du bør anskaffe dig en tredje nummerplade, hvis din cykelholder dækker din nummerplade.
  • En ekstra nummerplade koster ikke ret meget og købes/bestilles hos Skat (i deres Motorregister – kræver login med NemID).
  • Bestil din tredje nummerplade i god tid, da der godt kan være flere ugers ventetid/leveringstid.
  • Vær sikker på, at både cykelholderen og bilen/bilens anhængertræk kan/må bære vægten.
  • Sikr dig, at alle cykler er spændt ordentligt fast, så de ikke falder af under kørslen.
  • Hvis du kører med flere cykler på cykelholderen, er det en god idé at montere den tungeste cykel tættest på bilen.
  • Hvis du skal transportere en elcykel, er det vigtigt at tænke over, at denne ofte er tungere. Dermed kan holderen bære færre cykler. En god idé kan være at tage batteriet af cyklen, mens den er på holderen for at minimere vægten.

Læs mere omkring andre produkter, du kan få brug for, hos Produktoversigt.dk.