Askestøvsuger

Annonce

Denne artikel er en annonce for de annoncører, der linkes til i artiklen. Alle links i artiklen er reklame-links.

Hvis du ofte har gang i brændeovnen eller pejsen, så kan det være en fordel at investere i en askestøvsuger til at gøre rent for aske, inden du tænder op igen. For at din brændeovn, pejs eller pillefyr kan brænde optimalt, skal man jævnligt rense ud i aske og større stykker ubrændt træ.

Det kan godt lade sig gøre at rense brændkammeret med en askeskovl og en lille kost, men det er næsten umuligt at gøre det uden, at det sviner ud over hele stuegulvet. Der vil også være kroge og andre steder, hvor det ikke er muligt at nå ind med kost eller skovl.

Den åbenlyse løsning på askeproblemet er en støvsuger. Men ikke bare en almindelig støvsuger. Den kan ikke tåle at blive brugt til denne slags opgaver. Det, der er brug for, er en askestøvsuger, som er udviklet til lige præcis dette formål.

Ofte er en askestøvsuger bygget med en bøtte af metal til at opsamle asken således, at man kan støvsuge aske op, der måske ikke er blevet helt koldt endnu. I toppen af bøtten er der et låg med en motor og en slange til at nå ind i brændeovnen eller pillefyret. En askestøvsuger vil også have et filter, der sørger for, at det fine støv fra asken ikke kommer ind i motoren.

Hvorfor kan jeg ikke bruge min almindelige støvsuger?

Det er en dårlig ide at bruge den almindelige støvsuger til at suge aske op med, fordi den slet ikke er lavet til den slags opgaver. En askestøvsuger skal kunne suge de store partikler op sammen med de små, og den skal kunne holde til varmen fra asken. Det kan en almindelig støvsuger ikke, og hvis du prøver, risikerer du i bedste fald at brænde hul i støvsugerposen, i værste fald at sætte ild til støvsugeren.

Den almindelige støvsuger har heller ikke det fornødne filter, for at skåne den for det fine askestøv og sidst men bestemt ikke mindst, vil en støvsuger, der bliver brugt til at suge aske op med, uvægerligt blive beskidt – meget beskidt. Det vil betyde, at næste gang, du bruger støvsugeren til at støvsuge dine gulve eller dine møbler, så vil asken og soden fra din brændeovn eller pejs ende med at lave et forfærdeligt svineri i dit hjem.

Der er altså mange grunde til, hvorfor det er en god ide at investere i en askestøvsuger, hvis du tit tænder op i brændeovnen.