Filebænk

Annonce

Denne artikel er en annonce for de annoncører, der linkes til i artiklen. Alle links i artiklen er reklame-links.

En filebænk er nyttig at have, hvis man har hænderne godt skruet på og tit laver praktisk arbejde derhjemme, i sommerhuset eller på jobbet. En filebænk er handymandens arbejdsbord, og det er her handymanden – eller handykvinden – kan save, hamre, lime og samle ting.

Filebænke fås i mange forskellige afskygninger. Nogle har indbyggede skuffer, og andre modeller har indbygget værktøjstavle. Hvad lige netop du eller din arbejdsplads har brug for kommer an på dit behov, og hvor stort et møbel, der er plads til, der hvor filebænken skal stå.

Betegnelsen filebænk er måske en smule misvisende, da møblet ikke er en bænk men derimod et bord. En filebænk kaldes da netop også f.eks. arbejdsbord eller værkstedsbord. Et andet ord for filebænk er arbejdsbænk, som dog også leder tankerne hen på at sidde ned og slappe af. Det er dog ikke tilfældet. Ved et værksteds- eller arbejdsbord skal der arbejdes, som navnet antyder, og da denne type møbel er beregnet til at holde til at blive brugt på daglig basis til alt fra slid til tungt udstyr, som man stiller op på filebænken, er arbejdsborde netop lavet til at holde og til at kunne tage fra.

Når du køber eller bygger din egen filebænk, er det værd at tænke over, om der skal være plads under bordet til at skubbe en stol ind, når man ikke arbejder ved bordet. Her vil det være oplagt med en praktisk og holdbar stol på hjul, som man nemt kan flytte rundt på, når man går til og fra bordet. Uanset om du vælger at stå op eller sidde ned ved din filebænk, skal møblet passe til dine behov. Derfor bør du nok også overveje at placere en værkstedstavle enten over filebænken eller i umiddelbar nærhed, så du ikke skal rende langt efter f.eks. knibtang eller skruetrækker.

Som tidligere nævnt er nogle modeller med indbygget værktøjstavle, men her kan du med fordel supplere med en yderligere værktøjstavle ovenover, hvis der ikke er plads til alt det værktøj, som du gerne vil have ved hånden.

Hvis din nye filebænk er med indbyggede skuffer og/eller hylder, er det oplagt også at have værktøj her. Det vil dog være fordelagtigt at placere værktøjet et sted, hvor du nemt få fat i det. En skruetrækker kan nemt blive væk nede i en skuffe, så derfor kan du sagtens placere ting såsom skruetrækkere på værktøjstavlen og i stedet placere sådan noget som gaffertape, sakse og lim i skuffer.

Hvorfor er en filebænk god at have?

Hvis din kæreste eller bofælle ikke synes om, at du står og arbejder ved køkken-, spise- eller bryggersbordet, er det endnu mere oplagt at have en filebænk, som du kan arbejde ved i stedet. En filebænk er lavet til netop dette formål, hvorimod et køkken- eller spisebord ikke er det. Selvom man også arbejder ved et køkkenbord, er et arbejdsbord dog stadig oftere udsat for eksempelvis slag og spild af maling og lim.

Et arbejdsbord er husejerens trofaste hjælper, og det er også her det er oplagt, at den planteelskende person i husstanden omplanter blomster og andre planter. At rode med jord er bestemt ikke en god ting i køkkenet og indendørs i huset generelt, men netop fordi en filebænk er så standhaftig, kan den også godt klare at blive skrubbet godt og grundigt igennem efter brug, så den er klar til handymandens eller -kvindens tunge arbejde med f.eks. træ og metal.

En filebænk behøver dog ikke tage al pladsen i skuret eller carporten. De findes nemlig både i store og små modeller, og nogle modeller har endda hjul, så du nemt kan flytte dem. En filebænk er i de fleste tilfælde ikke blot en rar ting at have men er også nødvendig for netop at skåne dine andre borde.

Hvad enten du laver småting eller reparerer ting, er det en god idé at have et sted til dette. Et område som kun er beregnet til det tunge, praktiske arbejde. Om vinteren kan du eller din partner for eksempel også bruge filebænken som arbejdsplads, når der skal laves juledekorationer, da det at lege med ler og gran nemt kan grise. Det behøver man dermed ikke bekymre sig om på filebænken, da det netop er et møbel, som er beregnet til skidt og slid. En filebænk ser kun mere elsket ud, når den har fået lidt pletter og skrammer.

Et bord med mange funktioner og udformninger

En filebænk er et arbejdsbord, som ikke blot fås i forskellige prisklasser, størrelser og udformninger, det er også et praktisk møbel, som sagtens kan holde i mange år. Bordpladen på arbejdsborde er typisk i enten metal eller parket af enten ege- eller bøgetræ. Det eneste der er fælles for arbejdsborde/filebænke er det solide, holdbare ”skelet” og den hårdføre bordplade.

Der er rig mulighed for at få en arbejdsplads, der er skræddersyet til dig. Udover at vælge den rette størrelse, som passer på den placering, hvor filebænken skal stå, bør du også tænke over din arbejdsstilling. Her kan det være en fordel at investere en smule penge i et arbejdsbord, som kan hæves og sænkes, så du ikke er låst fast i én arbejdsstilling. Det er bestemt en fordel både at kunne stå op og sidde ned, mens du arbejder.

Når du har taget stilling til, om filebænken skal have fast eller justérbar højde, bør du også tænke over, hvor megen opbevaringsplads du har brug for, og hvordan møblets udformning passer til lige netop dig, så du ikke risikerer at ramle knæene ind i skuffer og hylder, når du arbejder. Det er vigtigt, at eventuelle hylder og skuffer sidder sådan, at de ikke er i vejen for dig. Sidst men ikke mindst kan du også overveje, om du skal anskaffe dig ekstra opbevaringsplads til værktøj og andre essentielle ting.

Hvis der ikke er ret megen eller ret god belysning, der hvor du skal arbejde, kan det derudover også være en fordel at vælge et arbejdsbord, som har indbyggede lamper. Disse lamper sidder ofte sådan, at du får den bedste belysning af det, du arbejder med.

Find meget mere værktøj her på vores side.